Det Danske Filmmusik Selskab The Danish Film music Society
© www.filmmusic.dk 1996, 2024
|
Hoosiers (complete)
(Best Shot)
|
anmeld selv dette soundtrack/score.
Anmeldelsesdato: 11.01.2013 |
|
Amerikansk sportsdrama med Gene Hackman som træneren, der skal føre et undertippet basketball team til sejr. Jerry Goldsmith valgtes som komponist og dette komplette Oscarnominerede score indledes med det heroiske og rytmiske hovedtema i dur, primært for synthesizer, det efterfølges af "Main Title" også baseret på hovedtemaet, dog med mere brug af traditionelt orkester, bl.a. heroisk trompetsolo. Der fortsættes med dæmpede melodiske cues og mere livlige/tempofyldte cues til handlingen på banen, evt. med variationer over hovedtemaet. Track 6 "You Did Good" er et rigtig fint højdepunkt med mange lag, ligeså er track 10 "The Pivot" og track 14 "Someone I Know". I track 15 og 16 varmes det stille og roligt op til det klimatiske og 15 minutter lange track 17 "The Finals", her indledes også dæmpet, melodisk og heroisk - efter ca. 2½ minut bliver det mere livligt/rytmisk og hovedtemaet inddrages, senere også oplagt heroisk og storslået musik, fabelagtig afrunding. Endelig kan man isoleret opleve, hvor helstøbt scoret til Hoosiers egentlig er, virkelig en markant forskel i forhold til det oprindelige knap 40 minutters LP album. Knap 1 times komplet score på denne anbefalelsesværdige cd, inkl. billeder, cue liste og ca. 13 siders liner notes, herunder delvis trackgennemgang. |
Anmelder: Henrik |
|