Det Danske Filmmusik Selskab The Danish Film music Society
© www.filmmusic.dk 1996, 2024
|
Conan The Barbarian (complete)
(Conan barbaren)
|
anmeld selv dette soundtrack/score.
Anmeldelsesdato: 27.12.2012 |
|
Arnold Schwarzeneggers gennembrudsfilm (før Terminator) som en hævngerrig barbar, der vil hævne sig på vegne af sine forældre og sit folk, mod en ond troldmand. Basil Poledouris valgtes som komponist og dette komplette score indledes storslået og slagkraftigt (Total Recall?) til prolog og indledning, tillige med melodisk passage. Der fortsættes melodisk, livligt, storslået og eventyrligt for det helt store orkester og ligeledes fantastisk brug af kor. Der bydes også på fine melankolske temaer og naturligvis effektfuld action- og eventyrmusik af mere eller mindre heftig karakter. I track 16 høres det smukke kærlighedstema og track 19 "Leaving/The Search" er et melodisk højdepunkt. På cd2 indledes track 3 med spændingsmusik tilsat præg af mystik i cuet "Tree Of Woe", cuet "The Orgy" i track 5 er livligt/muntert og herefter fortsættes der med en oplagt klimatisk og storslået afslutning, inkl. melodiske passager. Knap 1 time og 49 minutters komplet mesterligt score fordelt på 2 cd samt 8 bonus tracks (ca. 26 minutter) og en 3. cd med det oprindelige soundtrack album til LP. Omslaget indeholder filmbilleder, et lille portræt af Poledouris, cue liste, trackgennemgang og ca. 13 hele sider liner notes, bl.a. med omtale om muligheden: Poledouris og Danser med ulve i 1990. |
Anmelder: Henrik |
|