Det Danske Filmmusik Selskab The Danish Film music Society
© www.filmmusic.dk 1996, 2024
|
The Red House
(Det røde hus)
|
anmeld selv dette soundtrack/score.
Anmeldelsesdato: 09.12.2012 |
|
Et spændingsdrama om et ældre søskendepar, der holder på en grusom hemmelighed overfor deres adopterede teenagedatter vedrørende et efterladt rødt hus i skoven. Miklós Rózsa valgtes som komponist og dette komplette, restaurerede og genindspillede score indledes storslået og dramatisk i "Main Title And Narration", senere dog tillige melodisk, romantisk og stemningsfuld musik. Scoret fortsætter melodisk i dur for stort orkester, her Royal Scottish National Orchestra dirigeret af Allan Wilson. Fra track 4 vender det dramatiske musik tilbage og i track 5/12/21/25 samt cd2 track 1/2/5 tillige med kor og/eller theremin - skræmmende god effekt. Det er naturligvis denne urolige/storslåede spændingsmusik, der dominerer score, der er dog også plads til variationer med førnævnte melodiske, romantiske og optimistiske temaer. I alt ca. 82 minutters musik i 24bit/96kHz kvalitet på denne lækre udgivelse fra Intrada, fordelt over 2 cd med knap 58 minutter på cd1 og ca. 24 minutter på cd2. Desuden medfølger et omslag med filmbilleder, cue liste, komplet trackgennemgang samt 4 sider liner notes, underligt nok er der ingen orkesterkreditering af 80 musikere (Rózsa benyttede i øvrigt "kun" 55 ved den oprindelige indspilning). |
Anmelder: Henrik |
|