Det Danske Filmmusik Selskab The Danish Film music Society
© www.filmmusic.dk 1996, 2024
|
Planet Of The Apes (expanded)
|
anmeld selv dette soundtrack/score.
Anmeldelsesdato: 25.04.2012 |
|
Tim Burtons opdaterede filmatisering af den klassiske film fra 1968. Danny Elfman valgtes som komponist og her er det komplette(?) Expanded score udgivet, fordelt på 2 cd'er samt en 3. cd med det oprindelige soundtrack album. På cd1 indledes med den slagkraftige og rytmiske filmversion "Main Titles", der fortsættes naturligt med mystisk præget spændingsmusik, tilsat heroisk atmosfære til indledningen og senere er det mere heftig, dunkel og slagkraftig actionmusik, som dominerer scoret. Cd1/track 11 "The Escape" har anderledes etniske rytmer. Der er ikke plads til ret mange mere dæmpede cues og de, der er, har en oplagt urolig undertone, som måske endda ender i crescendo. Det korte cue "Trust" i cd1/track 12, dele af cd1/track 18 "Calima" og cd2/track 3 "The Aftermath" er således sjældent. Spændingsmusikken fra indledningen vender heldigvis tilbage midtvejs. Cd1/track 20 "Thade's Tent" er et lille højdepunkt, som helhed savner jeg dog lidt mere originalitet og tematik, set i forhold til andre glimrende Elfman scores. Ca. 1 time og 50 minutters score samt hele 12 alternative bonus tracks på denne gennemførte udgivelse i 3500 eksemplarer. Desuden 5 siders liner notes, filmbilleder, orkester kreditering og komplet trackgennemgang af cd 1 og 2. |
Anmelder: Henrik |
|