Det Danske Filmmusik Selskab The Danish Film music Society
© www.filmmusic.dk 1996, 2024
|
Rapture
(Erotisk besættelse)
|
anmeld selv dette soundtrack/score.
Anmeldelsesdato: 24.11.2011 |
|
Overset drama af John Guillermin, om den 15årig ensomme pige Agnes, der med sin far bliver venner med en fange på flugt, men fangen bliver lidt for interesseret i Agnes efter faderens mening. Georges Delerue valgtes som komponist og scoret indleder med et melodisk "Main Title" for bl.a. gode, skarpe og typiske Delerue strygere. Der fortsættes med munter fransk bryllupsstemning for bl.a. harmonika. Efter en kort kor sekvens fortsættes med en smuk og eventyrlig, melodisk vuggevise, inkl. passage af korstemmer. Der fortsættes med gode melodiske temaer, indimellem med korte mundharmonikaindsatser. Track 8 "The Hospital" er mere dramatisk, også med kor, og herefter bydes der på flere melankolske eller dramatiske cues, specielt mod slutningen af filmen/scoret. Det optimistiske/romantiske vender dog tilbage, f.eks. i track 16 "Joseph And Agnes Together". Det lidt over 6 minutter lange track 18 "Agnes Frightened" er et smukt og heftigt dramatisk højdepunkt. Der afrundes fint med scorets smukke og melodiske hovedtemaer. I alt 36½ minutters glimrende score på denne cd, inkl. 5 siders liner notes og filmbilleder. |
Anmelder: Henrik |
|