Det Danske Filmmusik Selskab The Danish Film music Society
© www.filmmusic.dk 1996, 2024
|
Stagecoach / The Loner
(Diligence til Cheyenne / The Loner)
|
anmeld selv dette soundtrack/score.
Anmeldelsesdato: 20.07.2011 |
|
2 Jerry Goldsmith scores på én cd. Først scoret fra Stagecoach, en genindspilning af klassikeren fra 1939 om en gruppe ulige personligheder, der tilfældigt deler en diligence og må holde sammen for at overleve turen mod bl.a. røvere og indianere. Scoret indleder med "Main Title", først for bl.a. mundharmonika og fløjte, senere melodisk for større orkester samt slagkraftigt og militaristisk for perkussion, det hele i god typisk westernstil a la Goldsmith. Fortsætter med typisk saloonstemning og track 3 "A New Passenger" har et rigtig flot stille tema for bl.a. guitar, varieret med storslået musik. De glimrende melodiøse og iørefaldende westerntemaer fortsætter heldigvis resten af vejen. Ca. 25 minutters score herfra, inkl. titelsangen. Cd'en afsluttes med suiter fra de to afsnit Goldsmith skrev til westernserien The Loner (1965-66) af i alt 26 afsnit. Afrundes med "Main Title", inkl. fortællerstemme. Suiterne er primært dramatisk og spændingspræget westernmusik med flere stemningsfulde/melodiske variationer og enkelte crescendoindsatser. Der bydes tillige på enkelte fremragende rytmiske ørehængertemaer, der går rent ind. Ca. 20 minutter herfra, så i alt 45 minutters spilletid på denne cd med ca. 7 siders liner notes, billeder og trackgennemgang. Absolut blandt Goldsmiths bedre westernmusik og bestemt vigtig i samlingen. Udgivet i 3000 eksemplarer. |
Anmelder: Henrik |
|