Find og køb soundtrack hos Amazon.co.uk
(dette er et generelt link - kan soundtrack ikke skaffes hos Amazon, prøv evt. andre forhandlere)
anmeld selv dette soundtrack/score.
Anmeldelsesdato: 30.05.2011
En romantisk kriminalfilm om en præst i New York (Tom Berenger), stærkt tilknyttet mafiaen, der bruger kirken til at beskytte elskerinden af en myrdet mafiaboss – naturligvis ikke problemfrit. Bruce Broughton valgtes som filmens komponist og scoret indledes med "Main Title" for bl.a. strygere, træblæsere og kor samt elektronisk orgel – senere guitar, melodisk og romantisk i klassisk instrumentation. Efterfølges af dæmpet og urolig spændingsmusik med passende præg af mystik crescendo indsatser. Varieres fint med et melankolsk/romantisk tema med kor. I track 4 høres latinske danserytmer. Senere også heftige og slagkraftige actioncues for både traditionelt og elektronisk orkester. Glimrende melodiske, romantiske og vedkommende temaer vender tilbage for bl.a. guitar, klaver og træblæsere. Der bydes også enkelte stemningsfulde cues og først mod slutningen et næsten påkrævet italiensk præg suppleret med mexicansk instrumentation. Mod scorets slutning passende heftig og klimatisk action-/spændingsmusik med stemningsfulde variationer. I "End Title" klassisk inspireret musik, præcis som indledningen. Knap 57 minutters glimrende score på denne cd med 3 sider liner notes, heraf 2 af Broughton selv – endda med nodeeksempler samt orkesterkreditering. Kun udgivet i 1000 eksemplarer.