Det Danske Filmmusik Selskab The Danish Film music Society
© www.filmmusic.dk 1996, 2024
|
anmeld selv dette soundtrack/score.
Anmeldelsesdato: 16.03.2011 |
|
Et trekantsdrama mellem 3 barndomsvenner, to piger og en dreng, som man følger som børn og som unge voksne. Rachel Portman valgtes som komponist og scoret indleder med markant cello og orkester i det melankolske tema til prologen, udgør tillige ledemotivet/hovedtemaet, der bestemt tåler sine genhør. Herefter "Main Title", hvor Portman typisk for hende, ganske langsomt opbygger et tema fra bunden - først for klaver, senere for strygere og den skarpe cellosolo fra indledningen. Det efterfølges at et mere livligt og muntert tema for bl.a. strygere og harpe. Der fortsættes ellers primært med de gode melodramatiske og vedkommende temaer. De livlige cues vendes der dog tilbage til, indimellem med fint præg af spænding og især mystik. Track 9 "Evening Visit" er enkelt og et særdeles interessant højdepunkt efter min mening. Senere mere dunkle og dramatiske cues, f.eks. i track 16 "Souls At All". Der afsluttes med et børnekor og titelsangen. Næppe et score for alle filmmusikentusiaster, men for sin genre og film, et velkomponeret og vedkommende score med enkel instrumentation og få, men gennemtænkte virkemidler. Ca. 38 minutters score på denne cd uden særlige liner notes. |
Anmelder: Henrik |
|