Det Danske Filmmusik Selskab The Danish Film music Society
© www.filmmusic.dk 1996, 2024
|
anmeld selv dette soundtrack/score.
Anmeldelsesdato: 12.03.2011 |
|
Filmen om Facebook stifteren Mark Zuckerberg, hans drømme, vision, succes og ikke mindst modstanderne og skeptikerne undervejs i processen og skabelsen. Rockkomponisten Trent Reznor (Nine Inch Nails) og musikprogrammør og -producent Atticus Ross valgtes som filmens komponister og deres Oscarbelønnede score indleder med sagte klavertoner henover vedholdende, vibrerende elektroniske lydeffekter, tillige suppleret af baslyde. Senere elektroniske perkussionrytmer, til tider nærmest tekno – men under alle omstændigheder heftigt, evt. tilsat rock eller computerlyde i stil med 1980'ernes computeres musik. I track 5 høres for første gang noget, der minder om et ledemotiv. Ellers vedholdende cues med atonale lyde kombineret med enkelte melodiske passager, primært for klaver eller anden perkussionrytme. Track 12 indeholder velkendte toner af Edvard Grieg, udsat for elektronisk orkester. Akademiet påstår jo fortsat, at statuetten for bedste score ikke er en trøstepræmie, såfremt en film forbigås i andre kategorier, det ser ellers sådan ud mange af årene – inkl. for 2010, kunne Carter Burwell så ikke have fået den for True Grit? Nå, John Powell (How To Train Your Dragon) var min personlige favorit dette år blandt de nominerede, Desplat eller Zimmer havde dog også været acceptable. Ca. 68 minutters score på denne cd uden særlige liner notes. |
Anmelder: Henrik |
|