Det Danske Filmmusik Selskab The Danish Film music Society
© www.filmmusic.dk 1996, 2024
|
anmeld selv dette soundtrack/score.
Anmeldelsesdato: 21.06.2010 |
|
James Cameron er her for alvor tilbage med sit banebrydende 3D eventyr som han havde arbejdet på i flere år. Eksmarinesoldaten Jake får en mission på månen Pandora, skal konverteres til en avatar og mænge sig med fjenden: Na'vi folket. Da han møder den indfødte Neytiri forvrænges fjendebilledet dog betydeligt. James Horner valgtes igen (Aliens og Titanic) som komponist for Cameron og det Oscarnominerede score her indleder dunkelt med kor, indimellem varieret med mere melodisk og storslået eventyrmusik, tilsat perkussion, tillige enkelte dæmpede cues. Fortsætter melodisk med udmærket anvendelse af fløjte og strygere – gode rytmiske arrangementer og eventyrpræget, godt varieret med spændings- og actioncues, evt. med crescendoindsatser. Enkelte cues er yderst dæmpet og har et glimrende mystisk præg, særdeles passende til filmen, måske knap så interessant på cd. Enkelte passager er typisk Horner, som helhed synes jeg dog bestemt at dette hører til blandt hans bedre scores og giver en god samlet lytteoplevelse. Knap 75 minutters score samt titelsangen "I See You" på denne cd, inkl. 1 sides liner notes fra såvel instruktør og komponist om musikken, som er Horners største udfordring til dato ifølge ham selv. Der er nyligt udgivet et score til download med yderligere 20 minutters bonustracks. |
Anmelder: Henrik |
|