Det Danske Filmmusik Selskab The Danish Film music Society
© www.filmmusic.dk 1996, 2024
|
Batman
(Batman - The Movie)
|
anmeld selv dette soundtrack/score.
Anmeldelsesdato: 16.06.2010 |
|
Den verdensberømte tegneserie, for første gang filmatiseret som liveaction, om Batman/Bruce Wayne alter egoet, hans medhjælper Robin og alle skurkene. Nelson Riddle (1921-85) valgtes passende ("Riddle me this, Riddle me that…") som filmens komponist og scoret indleder med militaristisk honnørmarch, inden tv-seriens genkendelige actionrytmer (komponeret af Neal Hefti, der tillige var første komponistvalg her, dog forhindret) dukker op i "Main Title", der passer perfekt til denne liveaction konvertering af tegnefilmsuniverset. Der fortsættes med rigtig gode 1960'er rytmer, livlige action- og spændingscues samt enkelte muntre og skæve indsatser fra orkesteret, særdeles passende til atmosfæren i tv-serien. Senere i scoret tillige en del (romantiske) jazzet cues samt atypisk source musik for hhv. klaver og harmonika med fransk vokal. Som helhed et underholdende score med nogle cool 1960'er rytmer – enkelte steder kom jeg til at tænke på Michael Giacchinos score til The Incredibles (2004) med tilsvarende anvendelse af bas og messingblæsere. Her ca. 72 minutters spilletid, heraf afsluttende med 3 bonus tracks. Desuden 5 siders liner notes og billeder fra filmen. Denne findes i 2000 eksemplarer og der findes tillige en 3000 eksemplars udgave fra FilmScoreMonthly (FSM) med 65 minutters musik. |
Anmelder: Henrik |
|