Find og køb soundtrack hos Amazon.co.uk
(dette er et generelt link - kan soundtrack ikke skaffes hos Amazon, prøv evt. andre forhandlere)
anmeld selv dette soundtrack/score.
Anmeldelsesdato: 14.03.2010
Clint Eastwood instruerede her sig selv i rollen som en kunstsamler, der har levet et hemmeligt dobbeltliv som lejemoder og nu har fået sin sidste opgave: find en russisk morder med ukendt udseende, der deltager i et hold af bjergbestigere på vej til toppen af bjerget Eiger. John Williams valgtes som komponist og scoret indledes med melodisk valsemusik i "Main Title" for strygere, klaver og guitar, tilsat dramatisk undertone. Fortsætter med et stille, stemningsfuldt og jazzet hovedtema for strygere, solotrompet og -klaver. Hovedtemaet gentages heldigvis senere i et par andre variationer. Dernæst indledes scorets dramaturgiske del med rytmisk spændingsmusik i lidt heftigere tempo for lidt større orkester. Efter et par storslåede og melodiske cues, bydes der også på typisk og cool 1970'er rytmer for perkussion og elguitar. Mod slutningen igen heftig eller dæmpet spændingsmusik for bl.a. vedholdende strygere, perkussion og klaver, inden den tematiske afrunding. Ca. 35 minutters glimrende og stemningsfyldt score – desværre lidt hurtigt overstået - og lidt over 1 sides liner notes.