Ole Høyer
f. 1927 - d. 2002 InternetMovieDataBase
Biografi:
Kapelmester og musikproducent. Startede som assistent til Sven Gyldmark og gik længe med en drøm om at prøve selv en dag.
I 1964 debuterede Ole Høyer med sit herlige tema til 5 mand og Rosa. Efterfølgende blev han fast tilknyttet Palladium-filmene og skrev her musikken til bl.a. Sytten, Far laver sovsen, Damernes ven og samtlige sengekants- og stjernetegnsfilm i 1970'erne. I 1976 fik Ole Høyer chancen til at få en pause fra de vovede film, med musikken til krigsdramaet Den korte sommer.
Fik i 1980'erne chancen for at prøve et par udenlandske film, bl.a. med musik til krigsfilmen Døden på larvefødder. I 1996 sluttede Ole Høyer så af med manér, med musikken til den danske film Ondt Blod.
Ole Høyers gravsted.
|