
Det Danske Filmmusik Selskab The Danish Film music Society
© www.filmmusic.dk 1996, 2026
|

  

The Island On Bird Street
(Øen i fuglegaden / Third Film Music Symphony)
|
 anmeld selv dette soundtrack/score.
| Anmeldelsesdato: 22.03.2026 |
    |
| Prisbelønnet drama af Søren Kragh-Jacobsen, om en jødisk dreng, der ender alene i ruinerne i Warszawas ghettoer og hurtigt må lære sig alle mulige samt især umulige overlevelsestricks under 2. verdenskrig. Zbigniew Preisner valgtes som komponist og det prisbelønnede score er her inddelt i 6 kapitler, der indledes oplagt dystert samt tungsindigt i "Part I: Separation From The Family", senere tillige stemningsfuldt og melankolsk, afsluttende med intensiverende spændingsmusik. I "Part II: Empty Street" høres melodramatisk samt melankolsk stemningsmusik, også her varieret med intensiverende spændingsmusik, "Part III: Escaping The Ultimate Solution" indledes militaristisk, spændingspræget, med intensiverende korstemme, senere melodramatisk passage, dog fortsat urovækkende og afrundes igen med heftig spændingsmusik. I "Part IV: Dream" høres det smukke melodiske hovedtema for klaver og i "Part V: The Final Stage Of The Fight For Life" den melodramatiske samt især spændingsprægede klimaksoptakt, igen med intensiverende korstemme, tillige stemningsfuldt, melodisk og tematisk, inden afrunding med spændingsklimaks. Der afsluttes dunkelt, melodramatisk samt melankolsk i "Part VI: The Island On Bird Street". Ca. 41 minutters vedkommende score på denne premiere cd-udgivelse, dog næppe for alle filmmusikentusiaster, inkl. filmbilleder og ca. 5 siders liner notes. |
| Anmelder: Henrik |
|