
Det Danske Filmmusik Selskab The Danish Film music Society
© www.filmmusic.dk 1996, 2025
|

  

 anmeld selv dette soundtrack/score.
| Anmeldelsesdato: 11.11.2025 |
    |
| Britisk gyserdrama om en midaldrende gammeljomfru, hvis triste tilværelse tager en uventet drejning med ankomsten af en ung og mystisk altmuligmand. Bernard Herrmann valgtes som komponist og scoret indledes med urovækkende samt melodramatiske strygere i "Prelude/Maura And Mother", tillige med mundharmonika fremført af Tommy Reilly og bratschsolo (viola d'amore) af Rosemary Green. Fortsættes dæmpet melodramatisk samt spændingspræget i track 2 "Billy's New Room", 3 "Nest In A Fallen Tree" er melankolsk og urovækkende, 4 "Mary's Death And The Road Builder" heftigt, gyser- samt spændingspræget, yderst urovækkende og bevidst delvist atonalt. Track 5 "Maura And Billy" er utrolig smukt samt dæmpet melodisk, naturligvis med urolig undertone, der er jo et Bernard Herrmann-score. Fra track 6 "Murdering The Nurse And Burial" igen oplagt heftigt spændingsmusik, dog tillige med melodiske passager, 7 "What Is It That You Do Billy?/Maura's Choice" indledes smukt melodisk, senere spændingsprægede passager med bl.a. urovækkende strygere, inden der afrundes livligt efterfulgt af smuk melodisk, melankolsk tematisk samt heftig afslutning i 8 "A New Beginning And Ending". I alt knap 52 minutters velkomponeret spændingsdramascore på denne glimrende cd-udgivelse, inkl. filmbilleder, portræt og knap 4 siders liner notes. |
| Anmelder: Henrik |
|