![Til hovedsiden... DFS logo](pix/valglogo.jpg)
Det Danske Filmmusik Selskab The Danish Film music Society
© www.filmmusic.dk 1996, 2024
|
![Anmeldelser forside (reviews frontpage) Anmeldelser forside (reviews frontpage)](pix/logohiscore.jpg)
![Anmeldelser forside (reviews frontpage) Anmeldelser forside (reviews frontpage)](db/images/hiscore.gif) ![Soundtracks alfabetisk (Scores alphabetically) Soundtracks alfabetisk (Scores alphabetically)](db/images/scoraaa.gif) ![Komponister alfabetisk (Composers alphabetically) Komponister alfabetisk (Composers alphabetically)](db/images/kompaaa.gif)
![](pix/line.gif)
The Passion Of The Christ (expanded)
|
![Hvad synes du? (What do you think?) Hvad synes du? (What do you think?)](db/images/hvadsynesdu.gif) anmeld selv dette soundtrack/score.
Anmeldelsesdato: 25.12.2014 |
![](pix/5gkeys.jpg) ![](pix/5gkeys.jpg) ![](pix/5gkeys.jpg) ![](pix/5gkeys.jpg) ![](pix/5gkeys.jpg) |
I anledning af 10året for premieren på Mel Gibsons kontroversielle og barske Jesus-film om de sidste 12 timer af Jesus' liv, er det nu muligt at erhverve sig John Debneys komplette, Oscarnominerede og prisbelønnede score på denne cd-udgivelse i 10.000 eksemplarer. Der indledes dæmpet og dunkelt for orkester tilsat oplagt etnisk præg samt korstemme, senere tillige rytmisk indslag. Der fortsættes dunkelt/dystert i "Satan Appears" og bygger op til mere heftig/rytmisk spænding, fra track 3 mere omfattende kor og orkester. Track 5 indledes med etnisk fløjte- og trommesolo, track 6 "Peter Denies Jesus" er det første melodiske højdepunkt og track 10 indledes også smukt/stemningsfuldt. Track 12 byder på god rytmisk/dramatisk musik med kor og track 13 "Mary Goes To Jesus" er endnu et flot højdepunkt, glimrende rytmer i track 15. På cd2 afrundes scoret kulminerende med 4 tracks, indledende med musik til korsfæstelsen: naturligvis dramatisk med imponerende korarrangementer, dog tillige yderst stemningsfuldt, ikke mindst track 3 "Jesus Is Carried Down". Storslået afslutning og i alt knap 93 minutters mesterligt score på dette album samt hele 10 bonus tracks med bl.a. alternativer og trailermusik. Omslaget byder på billeder fra filmen og settet, ca. 6 hele siders liner notes samt komplet trackgennemgang. |
Anmelder: Henrik |
|