Det Danske Filmmusik Selskab The Danish Film music Society
© www.filmmusic.dk 1996, 2024
|
anmeld selv dette soundtrack/score.
Anmeldelsesdato: 19.12.2009 |
|
Westerndrama fra 1970 om den aldrende cowboy Monte Walsh (Lee Marvin), som tiden har indhentet, med moderne jernbaner og andre fremskridt. Monte og vennerne længe efter friheden på den åbne prærie, men må forsøge en ny tilværelse. Et af John Barrys få westernscores, men med denne handling var Barry jo et oplagt valg. Indleder med sangen "The Good Times Are Comin'" som Main Title, fremført Mama Cass, instrumentalt et typisk Barry tema, der går rent ind og tåler sine gentagelser – med og uden vokal. Ret imponerende at kunne komponere et så enkeltinstrumenteret ledemotiv, der virker og holder scoret igennem – men det kan John Barry. Scoret fortsætter i samme melodiske stil med hhv. dæmpede og livlige cues, for orkester, klaver og mundharmonika. Flere cues antyder passende en saloonstil samt variationer med spænding og melankoli. Lidt Bond-agtig action høres i track 12. Helt klart et anbefalelsesværdigt score til Barry-samlingen. Ca. 61 minutters spilletid, inkl. suiter og alternative cues på denne lækre udgivelse i 3.000 eksemplarer fra FSM anno 1999. 5 sider liner notes og 4 siders gennemgang af samtlige 24 tracks. |
Anmelder: Henrik |
|