Det Danske Filmmusik Selskab The Danish Film music Society
© www.filmmusic.dk 1996, 2024
|
anmeld selv dette soundtrack/score.
Anmeldelsesdato: 07.10.2009 |
|
Historien om den psykisk ustabile amerikanske skuespiller Frances Farmer, som de færreste husker nu til dags, fremragende portrætteret af Jessica Lange. I filmen er der stor fokus på Frances' forhold til hendes mor, en oscarnomineret rolle til Kim Hunter. John Barry valgtes som filmens komponist og scoret indledes med det fremragende og bevægende "Main Title" for stort orkester i dejlig typisk John Barry stil, senere med fokus på klaver og mundharmonika – et tema, der absolut tåler gentagelse.. Fortsætter stort set med samme instrumentation, passende melankolsk, romantisk og/eller stemningsfuldt. Der sættes også ind med mere dunkelt og dramatisk musik, men fortsat ekstremt melodisk. Afrundes med formidabel suite som finale, som også findes på opsamlinger, bl.a. Barrys egen Moviola. Musikken til Frances hører efter min mening til blandt John Barrys allerbedste scores. Desværre kun knap 28 minutters særdeles velkomponeret score i fremragende lydkvalitet (og så løb jeg vist tør for rosende ord) og knap 2 minutters sonate af Mozart. I omslaget findes 1 sides liner notes og 5 linier af instruktøren. Denne cd udgave findes kun i 3.000 eksemplarer på verdensplan. |
Anmelder: Henrik |
|