Det Danske Filmmusik Selskab The Danish Film music Society
© www.filmmusic.dk 1996, 2024
|
Spanglish
(Næsten helt perfekt)
|
anmeld selv dette soundtrack/score.
Anmeldelsesdato: 24.09.2009 |
|
En Mexicansk kvinde (Paz Vega) og hendes datter prøver lykken i USA. Her får de husligt arbejde hos en familie med en konfliktsky restaurationsejer (Adam Sandler), dennes følsomme og perfektionistiske hustru (Téa Leoni), deres 2 børn og så lige hans svigermor – Er det mon lykken? Instruktøren James L. Brooks har før arbejdet med Hans Zimmer (As Good As It Gets), så han valgtes også som komponist her, hvor der indledes passende med bl.a. spansk guitar og livlige strygere til det melodiske og temperamentsfulde hovedtema. Herefter det knap 10 minutter lange cue "The Beach", der som resten af scoret fortsætter den melodiske og vedkommende stil fra hovedtemaet samt dæmpet dramatisk musik. Musikken er også passende humoristisk skæv, men fortsat imponerende melodisk. Kan enkelte steder minde lidt om de romantiske og dramatiske passager fra Zimmers eget score til Mission: Impossible II – rytmisk og temperamentsfuldt, men primært er scoret her mere melodisk og med dæmpet dramatik – faktisk fuldstændig uromantisk, rent musikalsk. Utrolig smuk finale i "Bus Stop", der går rent ind hos mig. Ca. 38 minutters spilletid, heraf knap 35 minutters velkomponeret score, der klart beviser at Zimmer kan andet end de der fænomenale action- og eventyrscores. |
Anmelder: Henrik |
|