Det Danske Filmmusik Selskab The Danish Film music Society
© www.filmmusic.dk 1996, 2024
|
The Anarchist's Wife
(Die Frau Des Anarchisten)
|
anmeld selv dette soundtrack/score.
Anmeldelsesdato: 12.09.2009 |
|
Under den spanske borgerkrig i 1930'erne, efterfulgt af 2. verdenskrig følger filmen en ung idealistisk aktivist og dennes hustru, i deres omkostningsrige kamp for også at opretholde et så normalt kærlighedsliv som muligt. Spanskfødte Zacharias M. de la Riva valgtes som komponist og cd'en indledes med 2 korte cues, stemningsfuldt med bølgeskvulp som lydeffekt sammen med elektronisk underlægning, klaver og træblæser. Der fortsættes med en militærmarch, som ender melodisk og med et lille præg af spænding. Herefter 2 korte spanske sanguddrag og et romantisk scorecue for traditionelt orkester. Endnu et lille sangeksempel og så igen score, med glimrende kombinationer af spænding og melodiske temaer – militaristiske indslag vender også tilbage i passende doser. Så reallyd fra filmen, med bombardement under en forestilling og det efterfølges af storslået musik fra det meste af orkesteret. Der bydes også på akustisk sologuitar og glimrende strygerarrangementer. Som helhed et velstøbt, stemningsfuldt og romantisk krigsdrama score. Det glæder mig at de spanske vokalindslag, primært i starten, er korte så scoret rigtig kan få plads på de sidste 2/3 af cd'en. Knap 47 minutters spilletid og omtrent 40 minutter rent score – bestemt et interessant bekendtskab. |
Anmelder: Henrik |
|