Det Danske Filmmusik Selskab The Danish Film music Society
© www.filmmusic.dk 1996, 2024
|
Red Heat
(En russer rydder op i Chicago)
|
anmeld selv dette soundtrack/score.
Anmeldelsesdato: 07.09.2009 |
|
Arnold Schwarzenegger er en russisk narkobetjent – hårdkogt naturligvis – på jagt efter en ligeså russisk narkobagmand, der følges hele vejen til Chicago. Her får Arnie følgeskab af James Belushi, der som hærdet amerikansk betjent kender byen alt for godt. Instruktøren Walter Hill valgte her sin komponist fra 48 timer (48 Hrs.): James Horner. "Main Title" indledes med omgående stort orkester og korstemmer, med en passende russisk hymne. Fortsætter herefter med rytmisk actionmusik og især dæmpet atonalt spændingsmusik, der nærmere illuderer lydeffekt til f.eks. chase-scenerne end egentlig temaer. Filmen har elementer fra 48 timer og så er det jo kun naturligt at Horner tillige finder den instrumentale stil frem her, med bl.a. olietønder, saxofon, panfløjte, trommer og anden perkussion. Jeg vil derfor ikke beskylde ham for noget plagiat her, men omvendt oser scoret jo så heller ikke ligefrem af originalitet og nye idéer. "Main Title/End Credit" og det, der minder mest om 48 timer er det bedste. Som helhed synes jeg faktisk, der sker for lidt isoleret på cd og man er bedre tjent med en investering i selve filmen – man skal være en virkelig trofast Horner fan til denne cd. Ca. 44 minutters score uden liner notes og coveret er optrykt som LP'en. |
Anmelder: Henrik |
|