Det Danske Filmmusik Selskab The Danish Film music Society
© www.filmmusic.dk 1996, 2024
|
Moonstruck
(Lunefulde måne)
|
anmeld selv dette soundtrack/score.
Anmeldelsesdato: 11.08.2009 |
|
Romantisk komedie med Cher i en Oscarbelønnet hovedrolle som Loretta, der har kærlighedskvaler og ydermere kvaler med familiemedlemmer og øvrig bekendtskabskreds. Komponist og arrangør Dick Hyman valgtes til scoret og som arrangør af filmens operasekvenser. Cd'en indleder med titelsangen "That's Amore" fremført af Dean Martin, der giver en passende italiensk stemning som Dick Hyman kan fortsætte i sit score, primært med romantiske, melodiske og stemningsfulde cues. Der bydes dog også på enkelte hurtige og muntre cues, når komiske scener skal fremhæves. Indimellem høres tillige uddrag fra Puccinis opera La Boheme, som historien læner sig delvist opad og som Hyman har arrangeret. Som helhed et fint og stemningsfuldt score – med enkle instrumentationer, der virker som det skal uden de helt store overraskelser. Knap 47 minutters spilletid, heraf ca. 20 minutters ren score, 1 sang mere samt (som nævnt) uddrag fra Puccinis opera. Enkelte liner notes, i form af neutral omtale af musikken og komponist. |
Anmelder: Henrik |
|