Det Danske Filmmusik Selskab The Danish Film music Society
© www.filmmusic.dk 1996, 2024
|
Night At The Museum: Battle Of The Smithsonian
(Nat på museet 2)
|
anmeld selv dette soundtrack/score.
Anmeldelsesdato: 27.06.2009 |
|
Ben Stiller er tilbage som nattevagten Larry, der skal holde styr på alle de velkendte og legendariske figurer på museet under ombygning. Instruktøren fra første film og komponisten Alan Silvestri er også tilbage. Silvestri indleder med det storslået og eventyrlige hovedtema for orkester og kor, som er en lille suite over det man kan vente mere af i resten af scoret og det lyder lovende. Herefter indledes selve scoret med komisk "mickey-mousing", som følger handlingen slavisk og efterfølges af eventyrlig musik krydret med dunkel spændingsmusik, for bl.a. strygere, harpe og forskellig perkussion i dejlig typisk Silvestri stil. Også glimrende stille, eftertænksomme og melankolske temaer, som giver plads til f.eks. solotrompet. Desuden militaristisk marchmusik for stort orkester, til de karakterer, hvor det nu passer. Rytmiske actioncues (indimellem suppleret med elektroniske virkemidler) findes også i scoret. Også glimrende anvendelse af korstemmer for at forstærke det heftige eventyr, uden overdreven brug. Ca. 50 minutters glimrende eventyrscore, der mindst er fuldt ud på højde med scoret til den første film. Vigtigt score i en Alan Silvestri samling. |
Anmelder: Henrik |
|