Det Danske Filmmusik Selskab The Danish Film music Society
© www.filmmusic.dk 1996, 2024
|
anmeld selv dette soundtrack/score.
Anmeldelsesdato: 02.06.2009 |
|
Spændingsfilm med en lille bys lokale politichef (Denzel Washington), der under en skilsmissesag dummer sig med en affære med en kvinde, som forfører ham på flere måder og pludselig er han meget kriminel. Hans ekskone er sammen med hans egen politistation på sagen og nu skal han konstant være et skridt foran hans stab i opklaringen. Graeme Revell valgtes som komponist og der indledes med det latinrytmiske og nærmest dansevenlige hovedtema, remixet af en Robert Revell, som jeg ikke lige kender familierelationen på – måske en bror. GR fortsætter med de rytmiske og dansevenlige cues lidt endnu og det passer fint til filmens miljø. Fra track 4 bydes der så på lidt mere seriøst spændingsmusik med bl.a. bas, trommer og strygere – stille eller heftigt. Også et glimrende sløvt jazzcue, for bl.a. bas, trompet og trommer. Virkningsfuld blanding af rytmisk instrumentation fra starten sammen med spændingsinstrumentationen, så er handling og miljø understøttet rent musikalsk. Bestemt et interessant score, dog ikke blandt Revells bedste. Knap 39 minutters spilletid, heraf filmens 2 sange af 2xRevell (hvor vokalen ikke er særligt dominerende). Så ca. 30 minutters rent score, herunder 4 versioner af hovedtemaet. Ingen liner notes, men kreditering af hele orkesteret. |
Anmelder: Henrik |
|