Find og køb soundtrack hos Amazon.co.uk
(dette er et generelt link - kan soundtrack ikke skaffes hos Amazon, prøv evt. andre forhandlere)
anmeld selv dette soundtrack/score.
Anmeldelsesdato: 22.05.2009
Desværre Sydney Pollacks sidste spillefilm, en gedigen spændingsfilm om den sydafrikansk fødte FN-tolk Silvia (Nicole Kidman) med barske oplevelser i rygsækken, som overhører noget af en samtale hun bestemt ikke skulle have hørt. James Newton Howard valgtes som komponist og han indleder med dæmpet spændingsmusik for stort orkester, med afrikansk-etnisk instrumentation og korstemmer til den 8½ minutter lange prolog. Herefter lidt mere livligt og til tider rytmisk og/eller slagkraftig spændingsmusik, dog fortsat med lidt dunkel undertone. Også mere stille og melodiske temaer for bl.a. klaver og strygere, passende til Silvias private øjeblikke og det gode samspil overfor Sean Penn, som FBI-agent. JNH vender også tilbage til de afrikansk-etnisk korstemmer i et mere melankolsk præget cues, men som helhed er det et udpræget spændingsscore – og af den gode slags. Ca. 45 minutters velkomponeret og varieret score. Ingen liner notes, dog fuld kreditering af orkester.