Det Danske Filmmusik Selskab The Danish Film music Society
© www.filmmusic.dk 1996, 2024
|
The Party
(Kom og vask min elefant)
|
anmeld selv dette soundtrack/score.
Anmeldelsesdato: 29.04.2009 |
|
Blake Edwards' kultklassiker, der dog ikke var en succes fra starten, men en af Peter Sellers personlige favoritroller, fordi han havde enorm frihed til at lege med karakteren, den ekstremt kiksede og uimodståelige indiske skuespiller. Han fandt i øvrigt selv på replikken "Birdy-nam-nam". Komponisten blev naturligvis Edwards' faste: Henry Mancini, som indleder med den rytmiske titelsang, med typiske 1960'er rytmer og jazzet Mancini instrumentation. Fortsætter med sløv sax, trommer og orgel. Efterfølges af den instrumentale udgave af den mere stemningsfulde "Nothing to loose". Den dukker senere op med korstemmer som vokal og til sidst, som i filmen med Claudine Longet på vokal. Dernæst stille stemningsfulgt jazz, for bl.a. klaver, strygere og xylofon, indimellem afløst mere rytmisk og heftigere temaer for større orkestre. Track 8 indeholder sækkepibemusik, der måske virker underligt i forhold til det resterende score, men det siger måske mere om den aparte film end selve scoret. Knap 38 minutters lyttevenlige minutter med gode melodier og fede rytmer, som specielt kan anbefales, hvis man holder jazz i filmmusik. |
Anmelder: Henrik |
|