Det Danske Filmmusik Selskab The Danish Film music Society
© www.filmmusic.dk 1996, 2024
|
anmeld selv dette soundtrack/score.
Anmeldelsesdato: 11.02.2009 |
|
Endelig – scoret til den succesfulde danske tv-serie fra 2004, der følger 4 unge menneskers møde med voksenverdenens udfordringer, fra fjernsynets barndom 1950 optil 1974. Jacob Groth hyredes som komponist og han indleder med temaet, som alle vist kan genkende, for bl.a. harpe, obo og strygere. Herefter musik som færre vil huske, men måske genkalde stemningen fra: bl.a. det stemningsfulde tema for 3 af seriens hovedpersoner og den dramatiske overgangsmusik, genbrugt flere gange til replikløse og hurtige sceneskift. Herefter en klaverudgave af hovedtemaet efterfulgt af temaet til fabrikken Bella, efterfulgt af et glimrende jazzet tema i mol og et par andre temaer hhv. mere idyllisk og melodisk, fortsat i mol. Track 9 "Tosomhed-Ensomhed" er naturligt og fint kombineret dur og mol, i scorets længste cue på knap 3 minutter. Så et passende optimistisk tema til Kaj-Holger og et jazzet eftertænksomt til Karin. Flere stemningstemaer følger, hvor også guitar (Groths eget primære instrument) tilføres. I alt ca. 41 minutters spilletid, bestående af 22 tracks, heraf de 18 af Jacob Groth og ca. 30 minutters score. 2 sider liner notes i form af uddrag om musikken, fra bogen Bag om Krøniken. Glimrende cd, udgivet i 2007. |
Anmelder: Henrik |
|