Find og køb soundtrack hos Amazon.co.uk
(dette er et generelt link - kan soundtrack ikke skaffes hos Amazon, prøv evt. andre forhandlere)
anmeld selv dette soundtrack/score.
Anmeldelsesdato: 27.01.2009
Vellykket komedie om en veletableret gift mand (Warren Beatty), der bor i byen med kone (Diane Keaton). De har et landsted, hvor han har en affære med kvinden (Goldie Hawn) fra venneparret. Men han har og får mange flere affærer og så har vi komikken. Der indledes med 5 sange af i alt ca. 15 minutters varighed. Rolfe Kent valgtes som komponist og han får lov at udfolde sig fra track 6, som på cd'en kaldes track 1 (efter 5. track). Der indledes med et godt rytmisk hovedtema, tilført bl.a. tuba for at fremhæve humoren. Det fortsætter med forsigtige, nærmest listende strygere og tuba, til musikken som understøtter mandens affærer i filmen. Nå det så går helt galt sætter hele orkesteret mere heftigt ind og det virker passende humoristisk – tilmed isoleret på cd. Mere melodiske temaer er der dog også plads, når han et sjældent øjeblik ikke har en affære i gang. Hovedtemaet vender heldigvis også tilbage i gode varianter. I alt 46 minutters spilletid og heraf lidt over 30 minutters muntert og velkomponeret score. Ca. 12 liniers liner noters af instruktøren, bl.a. om at musikken fungerer som en slags fortællerstemme i filmen.