Find og køb soundtrack hos Amazon.co.uk
(dette er et generelt link - kan soundtrack ikke skaffes hos Amazon, prøv evt. andre forhandlere)
anmeld selv dette soundtrack/score.
Anmeldelsesdato: 24.01.2009
Endnu en filmatisering af en superhelt fra Marvel Comics. En 12-årig dreng mister både synet og sin fader. Som voksen kæmper han for retfærdighed - som advokat om dagen og som Daredevil om natten, med de øvrige sanser voldsomt forstærket. Graeme Revell valgtes som komponist og han indleder med sit rytmiske og dunkle hovedtema, for stort orkester, der senere i cuet bliver mere endnu mere dunkelt end tematisk og tillige tilføres effektfulde korstemmer. Indledningen mellem far og søn kræver melodiske temaer for bl.a. klaver og det er der heldigvis. Minder musikalsk lidt om indledningen til The Saint. Fra track 4 "Matt becomes Daredevil" siger det næsten sig selv, at vi får mere action i musikken, dvs. tilførsel af rockguitar og flere elektroniske virkemidler – rimelig heavy industrielt rockscore med hurtige rytmer til introduktion af hovedskurken. Men der er dog stadig variationer med plads til mere rolige cues for traditionelt orkester, bl.a. musikken til første møde med karakteren Elektra, der indledes med klaver og akustisk guitar. Herefter kan opgørene for alvor tage fat og actionmusikken vender tilbage med indslag af melankolske korstemmer. Ca. 40 minutters glimrende score uden liner notes, men billeder fra filmen og fuld kreditering af orkester.