Det Danske Filmmusik Selskab The Danish Film music Society
© www.filmmusic.dk 1996, 2024
|
Short Circuit
(Nr. 5 lever)
|
anmeld selv dette soundtrack/score.
Anmeldelsesdato: 11.01.2009 |
|
Familiefilm om 5 avancerede militærrobotter, hvor et voldsomt lyn rammer robot nr. 5, som stikker af og påbegynder en voldsom indlæringsproces. Bliver venner med den unge kvinde Stephanie og dens to opfindere, som vil forhindre returnering til militæret. Instruktøren John Badham valgte David Shire som komponist og han indleder med nogle spæde elektroniske lyde, der stille og roligt opbygges til et rytmisk og elektronisk Main Title. Fortsætter med militaristisk og elektroniske cues kombineret for traditionelt orkester og synthesizers, så længe nr. 5 stadig er militærrobot. Herefter blive der flere melodiske og især muntre cues til de scener, hvor Nr. 5 bliver mere … menneskelig? Naturligvis er der også en del gode spændings- og actioncues, da militærets jagt på den løsslupne Nr. 5 er i gang fra filmens start. Scoret et interessant studie i, hvor vigtigt et score er til denne type familiekomedier – måske ikke et umiddelbart must isoleret på cd, men absolut et must i filmen. Ca. 30 minutters ren score fra filmen, efterfulgt af titelsangen og 3 bonus tracks. Knap 8 siders liner notes følger i denne unikke cd fra Varese Club – bl.a. om komponisten, filmen og citater fra instruktøren og Joel McNeely, der var orchestrator på dette score. |
Anmelder: Henrik |
|