Det Danske Filmmusik Selskab The Danish Film music Society
© www.filmmusic.dk 1996, 2024
|
Charade & Experiment In Terror
(Charade / Stemmen i mørket)
|
anmeld selv dette soundtrack/score.
Anmeldelsesdato: 26.12.2008 |
|
2 Henry Mancini scores på én cd. Først scoret til den klassiske spændingsfilm og forvekslingskomedie Charade med Cary Grants mange identiteter og en forståeligt forvirret Audrey Hepburn, spillet er i gang – en Hitchcock værdig, instrueret af Stanley Donen. Efterfulgt af scoret til Experiment In Terror (Stemmen i mørket), en seriøs kriminalfilm fra 1962 om et bankkup og en psykotisk morder, instrueret af Blake Edwards – mere kendt for sine komediefilm, ikke mindst filmene om Den Lyserøde Panter med Peter Sellers. Men først musikken til Charade: HM indleder med det legendariske og rytmiske hovedtema for bl.a. trommer, guitar og senere fuldt orkester – i track 7 med vokal. Fortsætter med dansevenlige rytmer og parisisk caféstemning – i typisk dejlig Henry Mancini stil. Også melodiske temaer, cirkus- og karruselmusik. Så musikken til EIT: Her indledes med stemningsfuldt musik for bl.a. klaver. Fortsætter med passende aggressivt men rytmisk twistmusik. Twist er dominerende i scorets 1. halvdel, indimellem dog også glimrende sløv jazz. Alt sammen muntert, men kontrasten med dunkel spændingsmusik og heftige violiner høres i scorets 2. halvdel, efter hovedtemaet i 2 udgaver. Ca. 2 gange 30 minutters imponerende lyttevenlige og rytmiske scores. Ca. 2 gange 2 siders liner notes om filmene og deres musik. |
Anmelder: Henrik |
|