Det Danske Filmmusik Selskab The Danish Film music Society
© www.filmmusic.dk 1996, 2024
|
anmeld selv dette soundtrack/score.
Anmeldelsesdato: 23.12.2008 |
|
Buddy (Will Ferrell) er et menneskebarn adopteret af Alferne, der hjælper Julemanden på Nordpolen. En dag opsøger Buddy sin biologiske far (James Caan), en hård forretningsmand som slet ikke tror på jul og familietraditioner. Buddy kæmper på sin egen uskyldige, måske naive, men håndfaste måde at ændre dette. Komponisten John Debney har før skrevet en del scores til denne genre og valgtes sikkert derfor til denne film. Her indleder han stille og roligt med filmens prolog "Papa Elf", hvori indgår korstemmer, bjældeklang og traditionelt orkester i julestemning. Herefter "Main Title" med ledemotiv i samme stilart. Fra track 3 kommer variationerne, hvor Buddy rejser til storbyen og både begejstres og skræmmes af denne nye verden. Det indbyder til storslået temaer, der læner sig opad hovedtemaet og med melankolske temaer, til Buddys ensomme øjeblikke – eller ligefrem dunkelt musik til de skræmmende situationer. Men det er en familiekomedie, så der er mest begejstring og storslået orkestermusik – noget af det ligefrem med dansevenlige rytmer. Andet musik er mere tempofyldt og f.eks. med militaristiske march. 30 minutters velkomponeret og varieret score, som man bør blive i godt humør af at lytte til. Ingen liner notes, men fine billeder fra filmen og orkesterkreditering. |
Anmelder: Henrik |
|