Det Danske Filmmusik Selskab The Danish Film music Society
© www.filmmusic.dk 1996, 2024
|
anmeld selv dette soundtrack/score.
Anmeldelsesdato: 09.11.2008 |
|
Så er den gal igen, denne gang er en mandlig astronaut inficeret med alien DNA fra en mission på mars. En klon af Sil fra første film, kaldet Eve øjner straks chancen for at formere sig til en ny alien race, der kan overtage jorden. Soundtracket indledes med en sang af B.B. King og derefter et heftigt elektronisk nummer af Apollo Four Forty. Edward Sheamur valgtes som komponist af scoret og han overtager her fra track 3. Der indledes med et crescendo, der så går over i et glimrende melodisk tema, naturligvis med dunkel uro i orkesteret, i form af dæmpet spændingsmusik. Også lidt militaristisk instrumentation i perkussionrytmerne. Der fortsættes med denne dæmpet spændingsmusik, indimellem varieret med storslået indsatser fra det helt store orkester. Også et stille klavertema, hvor alt endnu er lidt menneskeligt og mistænkeligt idyllisk. Herefter starter uroen… eller måske rettere kampen om verdensherredømmet. Der er dog fortsat plads til rolige toner indimellem de tempofyldte cues. Unfair at sammenligne med Christopher Youngs fabelagtige score til første film – dette score har fine kvaliteter på sin egen måde, med glimrende spændingscues og temaer. I alt ca. 42 minutters spilletid, heraf ca. 30 minutters anmeldt score. Ingen særlige liner notes. |
Anmelder: Henrik |
|