Det Danske Filmmusik Selskab The Danish Film music Society
© www.filmmusic.dk 1996, 2024
|
anmeld selv dette soundtrack/score.
Anmeldelsesdato: 08.11.2008 |
|
Et officielt DNA forsøg går helt galt, da en pige får blandet alien DNA med sit eget og sidstnævnte DNA stort set overtager. Hun vokser med lynets hast, flygter og tænker nu kun på at formere sig til et utal Aliens. Christopher Young valgtes klogt som komponist. Han indleder og afslutter med sit fabelagtige melodiske hovedtema, med undertoner af en særdeles dunkel stemning, som fremhæver filmens atmosfære at her er noget helt galt. Således fortsætter scoret også med mystik, spændingsmusik og crescendo – typisk for genren, at forstærke og fremhæve scenerne – og det gør CY særdeles virkningsfuldt. Der vendes tilbage til det mørkt melodiske, hvor hovedpersonen Sil er menneskelig, men naturligvis beregnende. Også eksempler på virkeligt dæmpet spændingsmusik, så crescendo effekten bliver maksimal. Glimrende udnyttelse af stort orkester, men CY er også fantastisk til at skrive effektfuldt for klaver. Også god brug af korstemmer. Efter min mening er dette et af Christopher Youngs bedste scores, der nu endelig er tilgængelig i en officiel udgave. Ca. 67 minutters spilletid, heraf 56 minutters score og 11 minutters bonus for synthesizer, ikke med i filmen. 8 sider glimrende liner notes af Jeff Bond om filmen, musikken og komponisten. |
Anmelder: Henrik |
|