Det Danske Filmmusik Selskab The Danish Film music Society
© www.filmmusic.dk 1996, 2024
|
Not Without My Daughter (complete)
(Ikke uden min datter)
|
anmeld selv dette soundtrack/score.
Anmeldelsesdato: 25.10.2008 |
|
Vigtig, debatskabende og autentisk film med Sally Field i den altafgørende hovedrolle som kvinden Betty, der er gift og har barn med en Iransk mand. Da de besøger hans familie går det galt; de beholder barnet og Betty er udelukket fra al kontakt med sin datter. Jerry Goldsmith valgtes som komponist og han indleder med det det slagkraftige og rytmiske, men også melodiske "The Lake", hvori hovedtemaet indgår. Der fortsættes meget melodisk, hvor alt endnu ånder fred og idyl og dog illuderes skepsisen fint i musikken, allerede fra begyndelsen. Fra track 4 starter dramaet for alvor og de heftige rytmer sætter ind, i redningsaktionen, hvor datteren skal hentes tilbage. Men der er bestemt også fint tematisk musik hele vejen. Det er traditionelt symfonisk orkester, dog uden brass sektion. Til gengæld effektiv brug af synthesizer og anden elektronisk musik, bl.a. arabiske/etniske rytmer. Ikke blandt Goldsmiths vigtigste scores, men musikken forstærker dramaet og dilemmaet i filmen betydeligt. Knap 64 minutters spilletid på denne Limited Edition cd, heraf omtrent 41 minutters komplet score, bonustracks og en interessant bonussuite for symfonisk orkester, med brass sektion uden elektronik. 6 siders glimrende liner notes. Oprindeligt udgivet af hhv. Intrada og SilvaScreen i 35 minutters udgaver. |
Anmelder: Henrik |
|