Det Danske Filmmusik Selskab The Danish Film music Society
© www.filmmusic.dk 1996, 2024
|
Leatherheads
(Et frækt spil)
|
anmeld selv dette soundtrack/score.
Anmeldelsesdato: 07.10.2008 |
|
George Clooney instruerer sig selv og Renée Zellweger i denne romantiske komedie, som foregår i 1925 omkring et lokalt fodboldhold. Randy Newman valgtes som komponist og indleder med muntert og tidstypisk band musik fra 1920'erne. Herefter kan spillet begynde og efter en fanfare er der er igen munter musik – nærmest cirkusmusik, der afrundes med dæmpet vals. Instrumentationen fortsætter med swing og jazz band musik fra tidens ånd og det matcher glimrende filmens atmosfære. Indimellem også mere tidløst symfonisk musik, i form af heltemodige temaer eller en anelse dramatik. Og jo, der er også lidt march musik og "mickey-mousing", hvor musikken følger handlingen på lærredet slavisk, som var det til en animationsfilm – og dem har Randy Newman skrevet musik til en god del af. Ca. 43 minutters spilletid, heraf 1 sang på knap 4 minutter. Så knap 40 minutters primært muntert score, der næppe kunne være anderledes – alligevel er det svært ukritisk at anbefale denne cd til alle. |
Anmelder: Henrik |
|