Det Danske Filmmusik Selskab The Danish Film music Society
© www.filmmusic.dk 1996, 2024
|
anmeld selv dette soundtrack/score.
Anmeldelsesdato: 05.08.2008 |
|
Den klassiske historie om Askepot, opvokset hos en stedmor, der kun vil det godt for hendes egne 2 døtre. Men hvem kunne vide at en kjole designet af nogle mus og Askepots unikke skonummer skulle blive hendes lykke? Der var 5 komponister og sangskrivere på musikken, heraf stod Oliver Wallace og Paul J. Smith for scoret. Der indledes med den meget romantiske titelsang og det ligeså romantiske hovedtema i en suite, hvori også indgår eksempler på de mere dystre toner, der dukker op senere i scoret. Så kommer en af filmens kendte sange inklusive dialog. Så mere score med bidder af temaer, tilsat passende "mickey-mousing", hvor musikken følger billederne slavisk – passer specielt godt til denne films bifigurer. I track 6 høres den mest kendte sang, hvor musene skaber Askepots kjole, men også her høres munter og dystert score, igen tilført passende "mickey-mousing". Efterfølges af klimakset, hvor kjolen afsløres, selve ballet og musikken, der understøtter panikken blandt stedmoderen og de 2 stedsøstre. Naturligvis afrundet med en oplagt finale. Romantisk, muntert og dramatisk eventyrscore. Knap 57 minutters spilletid, 10 ordinære tracks + 4 bonus tracks på denne cd. Coveret rummer sangtekster og 1 side liner notes omkring restaurationen af musikken. Glimrende udgivelse. |
Anmelder: Henrik |
|