Det Danske Filmmusik Selskab The Danish Film music Society
© www.filmmusic.dk 1996, 2024
|
Father Of The Bride
(Brudens far)
|
anmeld selv dette soundtrack/score.
Anmeldelsesdato: 24.03.2008 |
|
En kernefamilie, hvor datteren skal giftes og alle bekymringer en fader kan have i den forbindelse, sættes på spidsen for at skabe en sjov og hyggelig familiefilm – det må sige er lykkedes her. Alan Silvestri valgtes som komponist og han indleder med sit muntre og iørefaldende tema i dur, som inkluderer tonerne til "Here comes the bride..." og indeholder et glimrende jazzet arrangement for saxofon og klaver. Der fortsættes med melodiske eller rytmiske temaer, mest som korte cues, der hjælper med at forstærke sceneovergange. Eller som regulær "mickey-mousing", hvor handlingen (komisk) skal understøttes slavisk, rent musikalsk. Knap 20 minutters velfungerende og lyttevenligt score, med herlig typisk Silvestri instrumentation. Desuden glimrende liner notes af instruktør og manuskriptforfatter/producent, om komponist og musikoptagelserne. |
Anmelder: Henrik |
|