Det Danske Filmmusik Selskab The Danish Film music Society
© www.filmmusic.dk 1996, 2024
|
The Bridge On The River Kwai
(Broen over floden Kwai)
|
anmeld selv dette soundtrack/score.
Anmeldelsesdato: 09.02.2008 |
|
Klassisk krigsdrama af David Lean, om livet i og omkring en japansk fangelejr under 2. verdenskrig. Filmen er fra før Leans lange samarbejde med Maurice Jarre, så Malcolm Arnold var komponist på denne film og det er nok Arnolds mest kendte værk. Der indledes med en ouverture, bestående af spændingsmusik og heroisk marchmusik. Herefter høres det legendariske fløjtetema, som alle vist kan genkende - også kendt som "Colonel Bogey's March". Her kan man nyde marchen, som i filmen med reallyd og sidst på cd'en, i en klarere orkesterversion med kor. Scoret fortsætter med den dramatiske musik fra ouverturen. Men udover action- og spændingsmusik, bydes også på enkelte melodiske cues og forskellige muntre militærfanfarer. Om det var den berømte fløjtemarch, der gjorde udslaget og belønnede Malcolm Arnold med en Oscar for bedste originale score i 1958, kan man kun gisne om. Men her er knap 50 minutters glimrende score, i fin mono kvalitet og 1½ side liner notes af cd producenten. |
Anmelder: Henrik |
|