Det Danske Filmmusik Selskab The Danish Film music Society
© www.filmmusic.dk 1996, 2024
|
anmeld selv dette soundtrack/score.
Anmeldelsesdato: 24.01.2008 |
|
Storslået kostumedrama om den legendariske engelske monark Elizabeth I, i dennes tidlige periode og med Cate Blanchett i den altoverskyggende hovedrolle. David Hirschfelder (Shine og Sliding Doors) valgtes som komponist og han indleder med filmens forholdsvis lange ouverture. Meget dunkelt, med effektiv og dominerende vokal af sopran og tenor, tilsat drengekor. Herefter fremføres filmens kærlighedstema, i en mere lysere toneart men markant melankolsk, pga. dronningens mislykkede kærlighedsforhold, for bl.a. fløjte og strygere. Efterfølges af mere spændingsprægede og melankolske temaer, inden hovedpersonen for alvor bliver regent. Der bydes naturligvis også på musik fra filmens tidsperiode, inspireret af musik fra middelalderen, i fin melodisk komposition. Det er både heftige, storslåede og dramatiske temaer for bl.a. trommer, samt stille og intime temaer for bl.a. strygere, både melankolsk og decideret spændingsmusik. Det giver en god balance og variation i scoret. Ca. 1 times spilletid, heraf ca. 44 minutters Oscarnomineret score. Ganske velkomponeret, efter min mening. Ingen liner notes, men musikerkreditering og billeder af de mange fine kostumer fra filmen. |
Anmelder: Henrik |
|