Det Danske Filmmusik Selskab The Danish Film music Society
© www.filmmusic.dk 1996, 2024
|
anmeld selv dette soundtrack/score.
Anmeldelsesdato: 15.01.2008 |
|
Tom Cruise spiller Mitch, den nye advokat i firmaet. Hurtigt finder han dog ud af, at noget er helt galt i det firma og før han ved af det bliver han bondefanget, forfulgt og aflyttet – også af FBI. Udmærket spændingsfilm, hvor tingene kører i hårdknude for hovedpersonen. Instrueret af Sydney Pollack, som i mange af sine film har benyttet sig af jazzkomponisten Dave Grusin. Også her, hvor der indledes med et skarpt klavertema som "Main Title". Et hovedtema, der ikke siger mig ret meget og egentlig heller ikke siger noget om filmens stemning eller dens personer. Der fortsættes med klavertemaer og temaet "Mitch & Abby" er straks mere vedkommende. "Memphis Stomp" og "Mud Island Chase" er oplagt mere heftige, med en OK rytme og det er faktisk variationerne i resten af scoret. Der er en del sange, så på cd'en er næsten hvert 2. track, skiftevis en sang og et score track. Track 8 "Dance Class" er dog instrumentalt af en Dave Samuels – ganske glimrende arrangement i øvrigt, for bl.a. olietønder. Ca. 49 minutters spilletid, heraf knap 30 minutters score for klaver. Ikke et score jeg personligt er så begejstret for, men jeg kan sagtens høre dens potentiale. |
Anmelder: Henrik |
|