Det Danske Filmmusik Selskab The Danish Film music Society
© www.filmmusic.dk 1996, 2024
|
anmeld selv dette soundtrack/score.
Anmeldelsesdato: 18.11.2007 |
|
16 år efter begivenhederne i Manhattan (Escape From New York), er antihelten "Snake/Plissken" (Kurt Russell) i året 2013 blevet løsladt mod at hjælpe myndighederne med at fange en bad guy, der handler på den nye isoleret ø: Los Angeles (løsrevet ved et jordskælv). Shirley Walker og John Carpenter gik sammen om dette score. Der indledes med det rytmiske tema fra Escape From New York, af John Carpenter og Alan Howarth, der ret klart understreger miljøet og ikke mindst hovedpersonens personlighed. Det meste af Scoret er komponeret af Shirley Walker, men JC har komponeret 2 cues og SW & JC har sammen komponeret 2 cues. Musikken er elektronisk, rocket og industrielt – alt sammen med mørk og rytmisk undertone, der i den grad passer til filmens miljø. Udover det rytmiske actionmusik, bydes der også på enkelte stille spændingstemaer, der giver en god variation. En anelse symfonisk score er der minsandten også. Næppe et score, der vil falde i alles smag, men jeg synes det er en underholdende omgang "larm" og ganske fint actionscore. Ca. 34 minutters spilletid på denne cd, med et stort folde ud cover, med 4 siders liner notes om samarbejdet mellem SW og JC. |
Anmelder: Henrik |
|