Det Danske Filmmusik Selskab The Danish Film music Society
© www.filmmusic.dk 1996, 2024
|
King Solomon's Mines
(Kong Salomons miner)
|
anmeld selv dette soundtrack/score.
Anmeldelsesdato: 11.09.2007 |
|
Efter at Indiana Jones holdt sit indtog i 1981, fulgte naturligt en bølge af lignende eventyrfilm, der også skulle prøve kræfter med det store lærred. En af de mindre heldige film var denne, med Richard Chamberlain og en ung Sharon Stone, men den har dog sine øjeblikke. Jerry Goldsmith blev hyret som komponist og han skrev en ørehænger af et hovedtema, som man ligefrem håber gentages scoret igennem – bare rolig, det bliver det og scoret kan bestemt tåle det. Et eventyrscore af alle bedste slags, med gang i den på alle tangenter, indimellem afløst af det melodiøse romantiske cue. Mere kan man faktisk ikke forlange fra guldsmeden. I 2006 kom denne 71 minutters udgave med 6 siders liner notes. Her findes bl.a. bonus track 19 "Jerry's Ride", et par optagelser (inkl. Goldsmiths stemme) af Wagners "Ride Of The Valkyries", som tydeligt og oplagt har været inspiration for mange af scorets cues. Men det egentlige score findes også i en glimrende 60 minutters udgave udgivet af Intrada i 1991. Goldsmith fik i øvrigt (helt uretfærdigt) dette score nomineret til en Razzie Award for årets værste score i 1986, men "tabte" til Vince DiColas score til Rocky IV. |
Anmelder: Henrik |
|