Det Danske Filmmusik Selskab The Danish Film music Society
© www.filmmusic.dk 1996, 2024
|
anmeld selv dette soundtrack/score.
Anmeldelsesdato: 26.05.2007 |
|
Atypisk romantisk science fiction film af gyserinstruktøren John Carpenter film, men særdeles vellykket om enken, der bliver opsøgt af en alien i skikkelse af hendes nyligt afdøde mand. Både sød, sjov og tankevækkende romantisk drama. Komponisten Jack Nitzsche har valgt et elektronisk score til denne film. Det havde man sikkert ikke valgt til denne type film i dag, men i 1980'erne var det et perfekt valg. Der indledes med en kort suite over scorets indhold, startende med lidt actionpræget spændingsmusik, for afsluttende at fremføre det storslået melodiske hovedtema. Der går naturligvis en jagt i gang fra myndighedernes side på denne alien og her sætter Nitzsche ind med passende perkussionsrytmer i forskellige tempi. I de mere stille og intime scener mellem de 2 hovedpersoner, sættes ind med mere dæmpede temaer eller selve hovedtemaet, som huskes længe efter man har sluppet filmen og dets score. Ca. 30 minutters score + 1 sang – ret ærgerligt, at der ikke er liner notes om samarbejdet mellem Nitzsche og Carpenter, der jo selv har arbejdet som komponist. Men da der ikke findes mange udgivelser med Nitzsche kan jeg kun anbefale denne, da man bør lærer hans glimrende musik at kende. |
Anmelder: Henrik |
|