Det Danske Filmmusik Selskab The Danish Film music Society
© www.filmmusic.dk 1996, 2024
|
anmeld selv dette soundtrack/score.
Anmeldelsesdato: 24.05.2007 |
|
Moderne genfortælling om myten Jack the Ripper, som i sine noter anførte "From Hell" og de barbariske 5 mord i London anno 1888. Selve opklaringen af Johnny Depps karakter er dog bygget på fiktion. Cd'en indleder med titelnummeret af Marylin Manson, som jeg springer hurtigt henover. Scoret af Trevor Jones starter fra track 2 "In Memoriam" og er egentlig en suite over stilen i scoret som helhed. Heri høres dunkle passager med kor, det mørke hovedtema og en bid af det romantiske tema er også inkluderet. Scoret består af temmelig mange cues på mellem 5 og 8 minutters varighed og det giver en bedre effekt her, at TJ har tid til at gå i dybden med musikken og virkelig fremhæve det dunkle, uden at skulle afbryde brat. Der er stille melodiske cues, men det er de heftige og mørke cues, som dominerer. Ja, jeg ved det lyder som beskrivelsen af Howard Shores musik, men TJ kan også – på sin egen måde. Godt, interessant og gennemarbejdet scoret, der bestemt er med til at give filmen en endnu mørkere atmosfære. Lidt over 1 times score, ingen liner notes, men i stedet en del stills fra filmen. |
Anmelder: Henrik |
|