Det Danske Filmmusik Selskab The Danish Film music Society
© www.filmmusic.dk 1996, 2024
|
Night Crossing
(Vi skal over i nat)
|
anmeld selv dette soundtrack/score.
Anmeldelsesdato: 21.05.2007 |
|
En af de mest seriøse Disney produktioner, jeg nogensinde har set. Den sande historie om 2 tyske familiers opfindsomme og desperate flugt fra Øst mod Vest, tilbage i 1979. Goldsmith indleder fint scoret med nogle passende baggrundstrommer til filmens prolog, hvor der fortælles om Berlin-muren. Med en slagkraftig crescendo indsats, fortsættes direkte ind i "Main Titles", hvor det bombastiske og actionpræget hovedtema fyres af. Dette tema anvendes også senere i mere eller mindre heftige varianter, tilpasset filmens scener. Der er naturligvis flest mørke cues, til at fremhæve spændingen og den angst, som naturligt plager familierne undervejs. Et halvmuntert valsetema høres første gang i "The Picnic", som senere genbruges i mere melankolsk udgave. Mere muntert bliver det, når Guldsmeden fyrer op for scorets højdepunkt. Nemlig det cue, som anvendes, hver gang der er fremdrift med konstruktionen, afprøvningen og anvendelsen af luftballonen de agter at flygte i. Det bygger langsomt op til det helt store orkester, hvor man så kan nyde det fabelagtige og melodiske sekundære hovedtema, som er rigtig optimistisk, bevægende og nærmest drømmende. Udgivet 2 gange, først i en 47 minutters udgave og igen i 1994 med knap 59 minutter, hvor f.eks. prologen og "End Credits" kom med. |
Anmelder: Henrik |
|