Det Danske Filmmusik Selskab The Danish Film music Society
© www.filmmusic.dk 1996, 2024
|
anmeld selv dette soundtrack/score.
Anmeldelsesdato: 15.04.2007 |
|
Hårdtslående og rapkæftet efterfølger til det første hit af samme instruktør og enhver kender af disse film vil vide, at det er et flot kompliment. Lalo Schifrin er igen komponist og indleder med et genkendeligt "Main Title", med refleksioner fra scoret til den første Rush Hour. Ellers er det lige på og hårdt fra track 2 "Out Of The Way" og så er myldretiden ellers i gang. Schifrin frembringer fra track 3 en fin østerlandsk stemning. Alt i alt et fint og varieret actionscore og jeg finder slutningen mest interessant. Men det lever efter min mening ikke helt op til kvaliteterne i første score, så jeg vil give en lille karakter lavere, men det er dog stadig over middel. Ca. 40 minutters score af Schifrin samt 2 tracks komponeret af hhv. Neal Hefti og Frank Foster. I omslaget findes lidt liner notes af instruktøren, et lille billede af Schifrin samt oplistning af orkesteret. |
Anmelder: Henrik |
|