Det Danske Filmmusik Selskab The Danish Film music Society
© www.filmmusic.dk 1996, 2024
|
Terminal Velocity
(Frit fald)
|
anmeld selv dette soundtrack/score.
Anmeldelsesdato: 10.03.2007 |
|
Spændingsfilm bygget op om faldskærmsudspring, det tidligere KGB, en masse guld og naturligvis en lille romance. Komponisten var Joel McNeely, et navn de fleste entusiaster kender fra genindspilninger af f.eks. Bernard Herrmanns legendariske scores. Eller fra diverse Hollywood opsamlinger, netop fra denne tid, midt i 1990'erne. McNeely er desværre ikke rigtig slået igennem på egen hånd, så han har fortsat den helt store film til gode og han kan sagtens. Her indledes med et spændingspræget tema til indledningsscenen. I efterfølgende track høres det egentlige hovedtema og det er rigtig godt melodisk for stort orkester. Det er næsten for godt til filmen og gør musikken værdig at lytte til separat på denne cd. I det korte track 3 på 1 minut, høres et heroisk tema og så er stilen lagt. I track 4 høres en heftig rock guitar i et cue, som passer til filmen, men ikke rigtig andet. Bortset fra det synes jeg, at det er et fint score. Her er ca. 32 glimrende minutter på denne cd, som man sagtens kan investere i. |
Anmelder: Henrik |
|