Det Danske Filmmusik Selskab The Danish Film music Society
© www.filmmusic.dk 1996, 2024
|
anmeld selv dette soundtrack/score.
Anmeldelsesdato: 14.01.2007 |
|
Intelligent spændingsfilm fra en tid, hvor begrebet computer hackere var et nyt, for såkaldt almindelige mennesker. Men i denne film belyses en længerevarende eksistens af begrebet, på en herlig humoristisk og underfundig måde. Komponistvalget faldt på James Horner, der indleder med et stemningsfuldt og upbeat "Main Title". Bl.a. med kor og strygere, som minder lidt om Danny Elfmans stil. Det fungerer til filmen, så det vender han tilbage til. Som solist er valgt saxofonisten Branford Marsalis og det var jo også ham, der var solist på Jerry Goldsmiths The Russia House, et par år tidligere. Horner er gennem tiden beskyldt for meget genbrug, men jeg synes ikke det er tilfældet her. Ellers er det måske fra noget Horner jeg ikke har hørt (der er stadig en del). Dette stemningsfulde og jazzet spændingsmusik, indimellem i heftigere tempo med klaver og trommer, passer glimrende til filmen. Men er måske ikke et must isoleret på cd. Man får helt klart en anden oplevelse af den 48 minutters spilletid på cd'en – Slet ikke Horners værste score, men for mig er filmen vigtigst. |
Anmelder: Henrik |
|