Det Danske Filmmusik Selskab The Danish Film music Society
© www.filmmusic.dk 1996, 2024
|
anmeld selv dette soundtrack/score.
Anmeldelsesdato: 29.12.2006 |
|
En tidlig Alfred Hitchcock klassiker, som han dog ikke selv var tilfreds med, da han ikke havde så meget magt over forløbet. Rebecca er navnet på den mandlige hovedpersons afdøde hustru, som man aldrig ser eller oplever i filmen. Alligevel er det den person man kender bedst blandt alle karaktererne ved filmens slutning – takket være glimrende filmhåndværk. Men en af de helt store filmkomponister i historien Franz Waxman, har også sin del af æren for at fremhæve historien om Rebecca, ved på fremragende vis at placere temaer på lokationer, hvor vi får oplyst at hun har opholdt sig og en snert af, hvordan hun var. Der er 3 siders liner notes i denne udgave og her fremgår det blandt andet, at det var Waxmans egen personlige favorit, blandt alle sine 144 scores. Det forstår man godt. Der bydes på meget varieret musik: muntert, romantisk, melodisk, dunkelt, fremragende valsetemaer og klassisk filmmusik stil. 72½ minutters spilletid er der på denne cd, men der findes også en 54 minutters udgave, dirigeret af Joel McNeely, som jeg ikke har hørt. Fælles for dem er, at de begge er genindspilninger. |
Anmelder: Henrik |
|